Fyldte peberfrugter

Fyldte peberfrugter

 

1 bøtte Edgy Veggie Granulat

3 dl vand + ½ grøntsagsbouillon-terning

250 g ris

4 peberfrugter

2 gulerødder

1 dl ærter

3 spsk tomatpuré

1 dåse kidneybønner

75 g spinat

1 spsk paprika

1 spsk spidskommen

 

Fremgangmåde:

Skær peberfrugterne over på langs, fjern kerner og lameller og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter på 200 °C.

Imens peberfrugterne er i ovnen koges risene som anvist på pakken, og Edgy Veggien udblødes i 3 dl varmt vand blandet med ½ grøntsagsbouillon-terning.

 

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Efter de 15 minutter tages peberfrugterne ud af ovnen. Tilsæt udblødt Edgy Veggie, gulerødder, bønner, ærter, tomatpuré, spinat, paprika og spidskommen til gryden med de kogte ris. Rør godt rundt. Kom fyldet i peberfrugterne og kom dem i ovnen i 5 minutter.

 

Peberfrugterne tages ud og serveres. Kom evt. lidt chilisauce eller ketchup på toppen. Hvis der er mere fyld tilovers kan det spises ved siden af peberfrugterne, eller gemmes i køleskabet i ca. 2 dage.